Strategi og portefølje
Finansiering af udlejningsejendom: sådan får du lånet hjem

Kort fortalt
Vil du investere i udlejningsejendom i Storkøbenhavn, finansierer du typisk med realkredit op til 80 procent af prisen og et banklån eller egen opsparing til resten, så du selv skal lægge mindst 20 procent plus handelsomkostninger. Regn med 1,5 til 2 mio. kr. i egenkapital pr. lejlighed, og hold din gældsandel under 60 procent. Banken siger ja, når casens startafkast overstiger renten på lånet, dit rådighedsbeløb holder, og egenkapitalen er på plads. Spørg fire til fem banker, for svarene svinger en halv til en hel million. Vil du regne casen igennem først, så læs hvor meget du kan låne.
Finansiering af udlejningsejendom er det sted, hvor de fleste af mine samtaler ender, når drømmen om den første lejlighed møder virkeligheden i banken. Det handler om to ting: hvor meget du selv skal lægge, og hvor meget andre vil låne dig. Her gennemgår jeg begge dele med mine egne tal fra Storkøbenhavn. Vil du have hele fremgangsmåden fra bank til bud, så læs min guide til investering i udlejningsejendom.
Hvor meget skal du selv lægge i udbetaling?
Du skal som udgangspunkt selv lægge mindst 20 procent af prisen, fordi et realkreditlån normalt dækker op til 80 procent af købesummen, når du køber en ejerlejlighed privat i Danmark. De sidste 20 procent skal komme fra dig selv eller fra et supplerende banklån. Det er belåningsgraden: forholdet mellem det, du låner, og det, boligen koster.
I praksis betyder det, at du som minimum skal lægge en udbetaling på 20 procent oven i handelsomkostningerne til advokat, tinglysning og låneetablering. I Storkøbenhavn ender det regnestykke oftest med, at jeg beder folk om at regne med 1,5 til 2 mio. kr. i egenkapital pr. lejlighed. Køber du en toværelses til tre millioner, er de 20 procent alene 600.000 kr., og så er bufferen ikke talt med endnu.
Og bufferen hører med til finansieringen, selvom banken ikke altid nævner den. Min tommelfingerregel er tre til seks måneders drift stående kontant, før du overtager, og seks måneder som minimum, hvis der skal renoveres. Den kontante reserve er lige så meget en del af din finansiering som selve lånet, for det er den, der holder dig oppe mellem to lejere eller en uventet regning.
Skal du vælge realkredit eller banklån til en udlejningsejendom?
De fleste udlejningskøb finansieres med en kombination af to lån, ikke ét. Realkreditlånet er fundamentet, fordi det er det billigste, du kan få. Det dækker typisk de første 80 procent af en privatejet ejerlejlighed, og det er sikret i selve boligen. Reglerne bag realkredit kan du læse hos Realkreditrådet.
Toppen af finansieringen, altså de sidste procenter op til din udbetaling, dækker du enten med egen opsparing eller med et supplerende banklån. Banklånet er dyrere end realkreditten og løber over kortere tid, så jo større en del af købet du kan klare med realkredit og egne penge, jo billigere bliver din samlede drift. Det er derfor, udbetalingens størrelse betyder noget langt ud over selve overtagelsen.
Hvor meget kan du låne til en investeringsejendom?
Spørg fem banker, hvad du kan købe en investeringsejendom for, og du får fem forskellige svar. Forskellen kan være en halv til en hel million kroner, selvom reglerne er de samme for dem alle. Det afhænger blandt andet af, hvor sultne de er efter at vokse i netop dit marked lige nu.
Det, der afgør din låneramme, er din faste indkomst, dit rådighedsbeløb efter alle udgifter, din egenkapital og så selve casen. Her kommer startafkastet ind som en skjult grænse: et lavt startafkast kan begrænse din belåning, fordi banken kompenserer for den lave forrentning ved at låne dig mindre. En god case låner altså ikke kun bedre i dine egne øjne, men også i bankens.
Derfor er min rækkefølge altid den samme: spørg fire til fem banker om netop den bolig og det område, du kigger på, før du regner med et bestemt beløb. Vil du dykke ned i selve lånerammen, så læs hvor meget du kan låne til en investeringsejendom.
Skal du investere i udlejningsejendom privat eller gennem selskab?
Privat er det enkleste sted at starte, og det er også der, du får den højeste belåning. Det næste valg er nemlig, om du køber i dit eget navn eller gennem et selskab, typisk et ApS. Køber du privat, går realkreditten op til 80 procent, fordi boligen regnes som en privat ejerbolig med dig som personlig hæfter, og overskud og lejeindtægt beskattes som din personlige indkomst. Hvordan lejeindtægt beskattes, kan du slå op hos Skattestyrelsen.
Køber du gennem et selskab, hæfter du som udgangspunkt ikke personligt for gælden på samme måde, og overskuddet beskattes som selskabsindkomst i stedet. Til gengæld vil realkreditinstituttet ofte låne en mindre andel af købesummen til et selskab end til en privatperson, så du typisk skal lægge en større udbetaling. Du skal også lægge omkostningerne til at drive selskabet og aflægge regnskab oven i.
Jeg har ikke en regel, der passer alle, for det afhænger af din skat, din risiko og hvor mange boliger du vil eje. Men jeg har en pejling på gælden: min 60/40-regel. Så længe din samlede gældsandel ligger på maks. 60 procent, altså en soliditet omkring 40 procent, står du efter min tommelfingerregel solidt, uanset om du ejer privat eller i selskab. Rammer du loftet, skifter spørgsmålet fra hvor mange flere til hvad er næste niveau. Tal med en revisor, før du vælger struktur, for den beslutning er svær at lave om senere.
Rente, bidrag og de reelle omkostninger
Renten er kun en del af prisen på dit lån. På realkreditten betaler du både en rente og en løbende bidragssats til instituttet, og ved optagelsen kan der være et kurstab, afhængigt af lånetypen. Oven i kommer renten på et eventuelt banklån, som ligger højere end realkreditten. Det er summen af alt det her, jeg kalder nettorenten på dit lån.
Og det er netop nettorenten, dit startafkast skal slå. Du regner startafkastet ud ved at tage den forventede husleje, trække driften fra og sætte nettolejen i forhold til købesummen.
Startafkast på en lejlighed til 3 mio. kr.
- Forventet husleje om året
- 150.000 kr.
- Driftsomkostninger om året
- 30.000 kr.
- Nettoleje
- 120.000 kr.
- Startafkast (120.000 / 3.000.000)
- 4,0 %
I Storkøbenhavn er du godt kørende, hvis du kan finde et køb med et startafkast på 3,7 til 4 procent. Kommer startafkastet under nettorenten på dit lån, så kig uden for København, før du giver op på casen. Vil du regne dit eget tal igennem, så brug min guide til startafkast. Du kan også beregne afkast på ejendom med min gratis beregner.
Bankens krav: afkast, rådighedsbeløb og egenkapital
Før du åbner en boligportal, har banken allerede besluttet det meste om dig. Når den kreditvurderer dig, kigger den på din ansættelseskontrakt, trækker data fra dine lønsedler og indlæser din årsopgørelse. Forstår du den mekanik, ved du præcis, hvad du skal bygge først.
- Stabil indkomst. Byg seks måneders stabil lønhistorik, før du spørger. To almindelige indkomster slår ofte én høj, fordi banken regner på robusthed og ikke på prestige.
- Rådighedsbeløb. Banken tjekker, at du har nok tilbage hver måned efter alle udgifter, også hvis renten stiger eller lejligheden står tom.
- Egenkapital. Regn med 1,5 til 2 mio. kr. pr. lejlighed i Storkøbenhavn, og hav tre til seks måneders drift stående kontant oven i.
- Casens afkast. Et startafkast på 3,7 til 4 procent, der overstiger nettorenten, gør det lettere at få både et ja og en højere belåning.
Det, der gør bankens ja lettere, er med andre ord det samme, der gør købet godt for dig. Egenkapital, en stabil indkomst og en case, der tjener mere, end den koster at finansiere. Når de tre ting er på plads, er resten dokumentation og tålmodighed. Vil du forstå, hvad der driver afkast på ejendomsinvestering, så begynder du samme sted: med casens tal.
Junaid har også talt om det
En konkret case viser, hvordan små lejligheder i Storkøbenhavn købt rigtigt og holdt tålmodigt kan stige markant i værdi, og hvordan belåning omtrent fordobler afkastet på egenkapitalen.Se opslaget på LinkedIn
Brug 60/40-reglen om soliditet til at afgøre, hvornår du kan købe flere lejligheder, og hvornår du i stedet bør gå videre til udviklingsprojekter.Se opslaget på LinkedIn
- Viser hvordan prisstigninger og realkredit kan mere end fordoble egenkapitalen, og hvordan en opsagt lejer giver mulighed for at realisere gevinsten ved at sælge ledige lejligheder til markedspris og sprede porteføljen.Se opslaget på LinkedIn
Spørgsmål og svar
- Hvor meget skal jeg selv lægge for at finansiere en udlejningsejendom?
- Regn med en udbetaling på mindst 20 procent af købesummen plus handelsomkostninger, da realkreditten typisk dækker op til 80 procent af en privatejet lejlighed. I Storkøbenhavn ender det oftest på 1,5 til 2 mio. kr. i egenkapital pr. lejlighed, og oven i det skal du have tre til seks måneders drift stående kontant som buffer.
- Kan jeg få realkredit til en udlejningsejendom?
- Ja. Køber du privat, dækker realkreditten som udgangspunkt op til 80 procent af en ejerlejlighed, og de sidste procenter dækker du med egen opsparing eller et supplerende banklån. Køber du gennem et selskab, låner instituttet ofte en mindre andel, så du typisk skal lægge en større udbetaling.
- Hvor meget kan jeg låne til en investeringsejendom?
- Det afhænger af din faste indkomst, dit rådighedsbeløb, din egenkapital og selve casen. Spørg fire til fem banker om netop den bolig, du kigger på, for svarene kan svinge en halv til en hel million kroner. Et lavt startafkast kan desuden begrænse din belåning, fordi banken kompenserer ved at låne dig mindre.
- Skal jeg finansiere privat eller gennem et ApS?
- Privat er enklest og giver den højeste belåning, men lejeindtægten beskattes som personlig indkomst. Et selskab kan give anden hæftelse og beskatning, men ofte lavere belåning og ekstra omkostninger til regnskab. Hold uanset hvad din gældsandel under 60 procent, og tal med en revisor, før du vælger struktur.
- Hvad skal startafkastet overstige for at casen hænger sammen?
- Startafkastet skal ligge over nettorenten på dit lån, altså summen af rente, bidrag og et eventuelt banklån. I Storkøbenhavn kalder jeg 3,7 til 4 procent et godt niveau. Kommer startafkastet under nettorenten, bør du kigge uden for byen, før du giver op på casen.
Del af guiden om ejendomsinvestering.

